SIRIUS - den klareste stjerne på himlen
                 
 

 

Proceduren

 

Proceduren har siden 1. udgave for næsten 40 år siden været et centralt værk for alle praktikere i det danske retssystem. Den er ikke alene en skattet samling gode råd og vink fra erfarne advokater og dommere til ligemænd. Værket giver desuden jurister en indføring i det praktiske retssagsarbejde. Redaktionen har bestået af Christian Lundblad, Håkun Djurhuus og Pernille Backhausen.

 

Systematikken fra de tidligere udgaver er bibeholdt. I lyset af den betydelige udvikling i retsarbejdet, herunder fremvæksten af andre sagstyper, er der en hel del nye kapitler i denne udgave. Blandt andet er retssagernes flernationale dimension opprioriteret med helt nye kapitler om sager ved EF-Domstolen, Menneskerettighedsdomstolen og vedrørende Grønland og Færøerne.

 

Anmeldelse
Vi, der har støttet os til første- og andenudgaverne, synes ikke, at det kan have været en nem opgave, som forfatterne af tredjeudgaven har stillet sig med at opdatere og forny Proceduren.
Værket har siden førsteudgaven fremstået som et af de centrale værker for procedører og dommere, fordi de oprindelige forfattere med råd, vejledning og deres store viden om at føre retssager har formået at inspirere os andre til at forsøge at yde det bedste i retssalene.
Opgaven med at forny Proceduren har bidragyderne til tredjeudgaven imidlertid løftet på glimrende vis. De har derfor ikke blot givet yngre jurister en ny udgave af bogen, men har tillige ført os ældre aktører sikkert ind i de praktiske sider af det 21. århundredes retspleje.


Christian Dahlager, Advokaten nr. 04/09